Det er næsten blevet en videnskab med, hvad man skal lave til aftensmad.
Førhen var man bare glad for, at man fik noget at spise, og var det ligefrem varmt, og man blev mæt af det, så var man virkelig heldig!
Senere var der ikke noget, der hed, at man var kræsen, for så var man utaknemmelig, og det var der bare ikke plads til at være – og så var det god pli, at man spiste op.
Nu om dage har folk politiske og religiøse opfattelser af, hvad de kan og må spise; andre kan være på kur, og så er der selvfølgelig dem, som der er allergiske overfor det ene eller det andet.
Der skal tænkes på meget, når der skal mad på bordet
Og alle disse aspekter skal man tænke på, når man skal nyde en middag sammen, men vi har bare ikke tid til at lave mad fra bunden hver dag, som generationerne før os kunne.
Derfor vælger mange at bestille udefra, for så kan hver person også vælge, hvad man har lyst til, så det passer til en.