Husk at dyrke de gode fællesskaber og aktiviteter


Vi mennesker er sociale væsner, og vi har brug for at tilhøre sunde fællesskaber og have nære relationer, for at vi er i trivsel med os selv og vores omgivelser. Selvfølgelig er der stor forskel på, hvor stort et behov man har for at være social, men vi har alle et grundlæggende behov for at høre til. At være en del af en gruppe af mennesker, der holder af os, støtter os og elsker os ubetinget. Faktisk ved man fra forskningen af, at nære relationer og sunde fællesskaber er lige så afgørende for vores sundhed, som sund kost, motion og søvn. Så næste gang du overvejer at melde fra til socialt samvær og aktiviteter, så tænk dig lige om en ekstra gang, om det nu også er klogt at gøre. Nogen gange skal man bare lige hanke op i sig selv, og se at komme ud af døren, og andre gange har man rent faktisk brug for egentid.